CLOS DE LA BONNETTE COTE-ROTIE “BASSENON”

Côte-Rotie er en lille og meget eksklusiv rødvins appellation i det nordligste Rhône, som er hjemstedet for nogle af verdens bedste og mest kostbare vine på Syrah-druen. Selvom det er Syrah-druen der er kongen her, er det tilladt at bruge op til 20% af den grønne Viognier-drue i vinene. Druerne er plantet på skråningerne med op mod 60° hældning, hvilket gør arbejdet i marken besværligt og hårdt, men belønningen er vine af en enestående høj kvalitet.
Bassenon er lavet af 100% Syrah fra den sydligste mark i Côte-Rotie af samme navn. Stor og fyldig rødvin med de karakteristiske noter af bacon, oliven, læder, peber, hindbær, blåbær, brombær og violer. I munden har vinen stor fylde og struktur, med tydelige tanniner, specielt i de første år efter høsten. Kæmpe vin der uden problemer kan gemmes i 10-15 år fra høståret.
Blandt de skrå, ja næsten lodrette, vinmarker i det nordlige Rhône, ligger byen Condrieu, hvor Clos de la Bonnette har til huse. Familien Guiller-Montabonnet, der driver vingården, arbejder udelukkende efter økologiske principper, og ønsker at områdets terroir stråler klart igennem i vinenes udtryk. Deres vinmarker strækker sig over kun 6 hektar, og er af den allerbedste beliggenhed. Deres rødvine – udelukkende på Syrah – kommer fra AOP Côte-Rôtie, og hvidvinene – udelukkende på Viognier – kommer fra AOP Condrieu. Der arbejdes, kort sagt, kun med de klassisk indfødte druer fra området, og dét gør de til perfektion.

Vægt 1,2 kg
Drue

Syrah

Land

Frankrig

Passer til

Gris, Okse

CLOS DE LA BONNETTE COTE-ROTIE “BASSENON”

kr. 999,00

Pr. stk.

Inkl. moms.

Gratis fragt

På alle køb over 500 DKK

1-3 dages levering

Standardlevering på 1-3 dage.